Lige siden jeg var lille har jeg sagt at jeg vil være pædagog. Jeg har 2 små søskende og en masse små fætre og kusiner så jeg har altid været omkring børn. 

Det seneste stykke tid har jeg undersøgt hvilke veje jeg kan tage og hvilke muligheder det giver. Jeg regner med at efter Vesterdal tager jeg på sosu-skolen Fyn hvor jeg tager en pædagogisk-assistent uddannelse. Jeg tror ikke at gymnasiet er noget for mig og jeg gad rigtig godt gå et sted som er mere målrettet noget jeg interessere mig for og noget jeg virkelig kan bruge til noget. Jeg synes også den måde undervisningen er stillet op lyder mega fedt så jeg tror at det er den rigtige vej for mig. 

 Efter sosu vil jeg gerne holde et sabatår. Jeg tror at det vil være godt for mig med en lille pause fra skole og have et år som er lidt mere frit så jeg er helt klar til uddannelse. Under mit sabbat år tænker jeg også at arbejde lidt for jeg er på det tidspunkt uddannet pædagogisk assistent og det er en god mulighed for at få noget erfaring. 

Når mit sabbat år er slut vil jeg på pædagogseminariet hvor jeg vil uddanne mig social og specialpædagogik så jeg har mulighed for også at arbejde med udsatte børn, unge og voksne. Med pædagoguddannelsen vil jeg gerne være noget for nogen, jeg vil gerne være en der hjælper og gør en forskel i folks liv derfor tror jeg at det med at arbejde med udsatte vil give mig en hel del plus at det åbner døre til en masse jobs som ville være ret spændene at arbejde med. 

Når jeg er færdig med at studere kunne jeg godt tænke mig at starte med at arbejde i enten en vuggestue eller en børnehave måske en børnehave som tilbyder hjælp til udsatte børn. Det fede med uddannelsen synes jeg er at der er mange muligheder og hvis jeg føler jeg sidder fast et sted eller ikke har det godt så er der mange muligheder for at prøve noget andet.