interview med Margit Ellegaard Langholz

Her i gruppen er der en interesse for speciel pædagogik men vi viste ikke så meget om det derfor har vi interviewet Margit som var special pædagog inden hun gik på pension. Margit er uddannet pædagog og på det her tidspunkt var special pædagogik under uddannelsen så man var automatisk uddannet til at være special pædagog hun skræv "de to uddannelser var slået sammen på det tidspunkt. Jeg mener det er delt op igen, så man nu kan specialisere sig. Heldigvis for det, for vi lærte ikke meget om det specialpædagogiske område. Det måtte jeg lære undervejs" her er hendes svar.

Hvor har du arbejdet hvor du har brugt din uddannelse?

Jeg har arbejdet flere forskellige steder. I Sfo, i 3 forskellige børnehaver - de 2 af dem som støttepædagog - og sidst på en skole i specialgruppen, hvor børnene havde forskellige handicaps. Nogle af dem kom også fra hjem med problemer.

Hvad gav det dig at arbejde med børn med handicaps og social udsatte børn?

Arbejdet gav mig en større indsigt i, og forståelse for, hvad det vil sige at arbejde med handicappede og jeg lærte at det ikke er så slemt at skifte ble på en 10 årig, som man måske tror 😉 Jeg kom til at holde meget af de børn og så, at når man giver noget af sig selv og accepterer dem, som dem, de er, så får man mange smil, knus og tillid tilbage. Det var dejligt at se, når det jeg gjorde virkede, og jeg kunne se, at jeg gjorde en forskel. jeg i høj grad lærte at se, og glædes over selv de mindste fremskridt.  

Hvordan kom du til at arbejde med socialt udsatte børn?

Jeg kom til at arbejde på skolen ved et tilfælde, kan man sige. Jeg var ledig og skolelederen ringede til mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive vikar hos dem. Efter et års tid som vikar, blev jeg fastansat.   

Havde du andre karriere overvejelser i forbindelse med din uddannelse?

Jeg overvejede på et tidspunkt at læse til talepædagog, men da jeg var kommet sent igang med uddannelsen og var eneforsørger, var jeg nødt til at tjene penge. 

Hvad var det bedste og det værste ved dit job?

Det bedste ved mit job har jeg beskrevet under punkt 2. Det værste var, når et barn havde det rigtig svært og ingenting virkede. Når et barn slog, sparkede, bed og kastede ting efter mig ( jo det skete og det påvirker en) eller når en forældre var ked af det og frustreret. Så kunne jeg godt føle, jeg ikke slog til og det er aldrig rart. For det meste var jeg nu rigtig glad for mit arbejde. Børnene var grundlæggende søde og gjorde deres bedste, men de havde det bare svært ind imellem.